forside
non-redaktionen
forfatterne
manifest

[FINGERPRINT] GALLERI


16. januar 2011
[NOORD] er online

Forlaget [FINGERPRINT]s nye litterære udgivelsesprojekt [NOORD] har endelig fået et sted på nettet

www.noord-serien.org


Herfra er det muligt at få fat i udgivelserne. Gør det.

22. november 2010
Dialog X udkommer den 8. december

Som afslutning på [FINGERPRINT]s serie af Instant Litteratur, har alle [FINGERPRINT] forfatterne skrevet en fælles tekst på præcis 2000 ord. Den hedder 'dialog x' og udkommer med pomp og pragt den

8. december på Underwood ink. Ryesgade 30A kl.20

Udgivelsen sker samtidig med [NOORD] - se tidligere post (19. november) nedenfor.

 

dialog x


19. november 2010
[NOORD] NY NORDISK UDGIVELSES- OG OPLÆSNINGSSERIE

[FINGERPRINT] har her ved sin egen afslutning, indvolveret sig i en ny start. Læs beskrivelsen og invitationen her nedenfor.

Noord
download som pdf ved at klikke på invitationen.


31. oktober 2010
KLOUGART & SCHNACKS [FINGERPRINT]s ER NU TILGÆNGELIGE SOM PDF

Gå ind under downloads og læs de nyeste og sidste to stykker Instant Litteratur.

31. oktober 2010
ET NUMMERERET OG GENNEMBLØDT [FINGERPRINT] ER FUNDET PÅ DAN TURÉLLS GRAV. HVEM HAR LAGT DET?

foto: [FINGERPRINT]

26. oktober
EN FORRYGENDE AFTEN I [FINGERPRINT]ETS TEGN

Endelig blev de to sidste udgivelser i [FINGERPRINT]s serie af gratis Instant litteratur frigivet. Og hvilken pomp og pragt. Josefine Klougart og Asger Schnack leverende en uforglemmelig aften med både begejstrede og højtidelige miner, iblandet et intenst lyttende og læsende publikum. Klik på billederne for at se hele albummet fra aftenen.

fotos: Sofie Amalie Klougart

Der vil snart være muligt at downloade Schnacks 'Glem tiden' og Klougarts 'Den vind man manglede' som pdf her fra siden under 'downloads'. Men måske er der stadig et par fysiske unika tilbage rundt om i byen. Se kortet nederst på siden for findestederne.

 

LYT
foto: Sofie Amalie Klougart
Allerede nu er det muligt at høre Asger Schnacks oplæsning fra aftenen. (Josefines er på vej)

asger_schnack.mp3 (21:35 min)



5. oktober 2010
SIDSTE OMGANG!

Nu løfter vi sløret for de sidste to udgivelser i [FINGERPRINT] serien:

ASGER SCHNACKs 'Glem tiden'
&
JOSEFINE KLOUGARTs 'Den vind man manglede'


Asger Schnack. Foto: Lars Gundersen
Asger Schnack. Foto: © Lars Gundersen

Josefine Klougart. Foto: Sofie Amalie Klougart
Josefine Klougart. Foto: © Sofe Amalie Klougart

Det er ikke tilfældigt at vi på [FINGERPRINT]s non-redaktion har inviteret netop disse to danske forfattere til at afslutte vores fantastiske serie. Den ene har stået centralt på den danske litteraturscene gennem fire årtier, den anden er lige trådt ind. At Schnack også har været Klougarts lærermester på forfatterskolen, gør det ikke mindre interessant, når de stilles den samme udfordring; at underlægge sig manifestet, og skrive et [FINGERPRINT]. Det er der kommet to vidt forskellige tekster ud af, der dog begge udmærker sig ved deres følsomhed og sublime omgang med det danske sprog. Schnack med sit alvorsfulde og vise digt ‘Glem tiden’ der for os at se er noget af det allerbedste forfatteren har skrevet. Og Klougarts hudløse og prægnante portræt af det tabte.
Gør dig selv den tjeneste at læse disse to prægtige stjerner på den litterære himmel. Det gør du ved at møde op

ONSDAG DEN 13. OKTOBER KL. 20.00 PÅ UNDERWOOD INK. RYESGADE 30A.


Her vil du kunne berige dig selv med et eksemplar, samt forfatternes oplæsninger af teksterne. Der vil også være et glas vin at fejre det hele med.

Asger Schnack 'Glem tiden'
Omslag: Asger Schnack 'Glem tiden'
Josefine Klougart 'Den vind man manglede'
Omslag: Josefine Klougart 'Den vind man manglede'

Download pressemeddelelse:
Pressemeddelelse.pdf

Download cover i 300dpi/CMYK
AsgerSchnack_Glemtiden.jpg (2.1 mb)
Josefineklougart_Denvindmanmanglede.jpg (2.2 mb)

Download pressefoto af forfatterne (300dpi/CMYK)
Josefine_klougart.jpg (4.5 mb)
© Foto: Sofie Amalie Klougart
Asger_Schnack.jpg
© foto: Lars Gundersen




15. september 2010
[FINGERPRINT] i INFORMEREN

Foto: Sofie Amalie Klougart, Information

'Det er fantastisk at forære god litteratur væk'
http://www.information.dk/244687

Information skriver om [FINGERPRINT] i deres artikelserie om kulturelle iværksættere. Vi supplererer her artiklen med en enkelt mangel på udgivelseslisten: Harald Voetmann og Preben Major Sørensen som udkom her i juni. (Se nedenfor)


10. september 2010
[FINGERPRINT] #5 og #6 er nu til gratis download

Harald Voetmann. 'Böhmens sorte øl. Til Robert Burton.' Preben Major Sørensen, 'En skæbne i det høje'

Harald Voetmanns og Preben Major Sørensens [FINGERPRINT] udgivelser 'Böhmens sorte øl. Til Robert Burton.' og 'En skæbne i det høje', der udkom på [FINGERPRINT] tilbage i juni 2010, er selvfølgelig for længst væk fra byens litterære rum.
Men nu ligger udgivelserne klar til download her på siden, for dem hvor det ikke lykkedes at få fat i de eftertragtede stykker instant litteratur.

Find dem under downloads i menuen ude til venstre.



18. august 2010
Akademisk [FINGERPRINT]

 



Der er lige blevet skrevet en meget interessant opgave om [FINGERPRINT] af Sarah Mygind fra Århus Universitet. Vi har med tilladelse fra forfatteren fået lov til at gøre den tilgængelig her:
Underskoven_om_non-profit_forlaget_[FINGERPRINT]_og_dets_udgivelser.pdf


21. juni 2010
STANDART - DANMARKS ENESTE LITTERATURTILLÆG


http://standart.nu/web/?page_id=185

Men så kan det undre at Danmarks eneste litteraturtillæg ikke selv tager til indtægt og behandler denne nævneværdige litterære tendens med en såkaldt 'læsning' (læs: anmeldelse) af disse udgivelser.


 

10.juni 2010
HARALD VOETMANN OG PREBEN MAJOR SØRENSEN TÆNKER OG TRYKKER STÆRKT OG INTENST.

Endelig kom aftenen for udgivelsen af to små fantastiske værker af to fantastiske herrer fra henholdsvis 1978 og 1937. Der blev drukket sort Böhmisk øl fra 1454 og hidkaldt og bønfaldt indtil flere guder og afguder. Det var en stor aften på et lille sted.
Til jer der ikke nåede det, så står udgivelserne rundt om i byen indtil de er revet væk (om ca. en uge). Se kortet nederst her på siden for findestederne.

Når de fysiske værker er væk fra det offentlige rum, lægges teksterne, traditionen tro, ud her på hjemmesiden som pdf.filer til fri download. (se download)
Der er siden marts 2009 og til i dag, blevet downloadet 2064 stykker digitale [FINGERPRINT]s herfra siden. Gratis.

Klik på billedet ovenfor, for at komme til galleriet. Alle fotos af [FINGERPRINT]



Harald Voetmann læser 'Böhmens sorte øl. Til Robert Burton', foto: [FINGERPRINT]

Hør Voetmanns oplæsning:
'Böhmens sorte øl'.mp3 (12:35 min/128kbps)
(For at downloade oplæsningen: højreklik på linket, og vælg 'gem som...')


 

2. juni 2010
INSTANT LITTERATUR FRIGIVES ONSDAG DEN 9. JUNI KL. 20.00


Da vi på forlaget har valgt at udgive de fire årlige udgivelser som par, kommer nu det første, højst interessante par: Harald Voetmann (f. 1978) og Preben Major Sørensen (f. 1937)

Skulle du være så uheldig ikke at kunne møde op den onsdag aften, så skulle det være muligt i dagene efter udgivelsen, at finde et gratis eksemplar på en af de 10 lokaliteter, der kan ses på kortet i bunden af siden. Men efter udgivelsesaftenen er der somregel kun en 150 eksemplarer tilbage - så du skal være hurtig. I så fald: god jagt!

Harald Voetmann 'Böhmens sorte øl. Til Robert Burton Preben Major Sørensen. 'En skæbne i det høje'

 



Klik på præsentationen og se hvad der sker.




26. januar 2010
[FINGERPRINT] FORTSÆTTER I 2010


Med en ny bevilling fra Kunststyrelsen, er det blevet muligt at tage hul på anden sæson af vores arbejde med at invitere danske forfattere til at skrive under [FINGERPRINT]s manifest, og derved udgive små, unikke fiktioner i A6 format - gratis for den interesserede.

Og med indgangen og udsigten til et nyt år, er det nærliggende at se tilbage på [FINGERPRINT]s første år og udgivelsesrække, der i alt talte 5 udgivelser, der alle blev mødt med stor bevågenhed og interesse fra både læsere, presse og de litterære rum hvor et [FINGERPRINT] kunne hentes. Således blev projektet både beskrevet som værende i stand til bryde litterær vanetækning, og blev af tænketanken CEVEA betegnet som et kollektivt kunstværk.

Og selvom der kun er tale om 250 trykte eksemplarer af hvert værk, som nærmest alle er forsvundet på under en uge, så har interessen blandt litteraturinteresserede talt langt flere hvis man skal dømme på antallet af downloads af værkerne som kan registreres her på siden. For her ved udgangen af januar 2010 viser en opgørelse, at værkerne tilsammen er blevet hentet ned ikke mindre end 1409 gange siden [FINGERPRINT] åbnede for muligheden tilbage i marts 2009.

Vi ser derfor på non-redaktionen frem til endnu et år med gratis 'instant litteratur' af høj litterær kvalitet, og er yderst spændte på hvilke danske forfattere der er villige til at tage udfordringen om at underlægge sig [FINGERPRINT]s manifest op.

Litteraturen længe leve. Hurra.



21. januar 2010
IGEN ER BERLINGSKE FØRST MED EN ANMELDELSE AF DEN 'INSTANTE LITTERATUR'


Ryum i Berlingske
Screenshot fra www.berlingske.dk

Læs anmeldelsen/reportagen af Mai Misfeldt, fra den aften i december hvor Ulla Ryum udkom med 'Dengang Engang'

http://www.berlingske.dk/boeger/kom-med-ind-i-sneglens-saftige-sporng


 

16. december 2009
ULLA RYUM ER (I) RUMMET

Ulla RyumUlla Ryum, Underwood Ink, Ryesgade. Dec. 2009' Foto: [FINGERPRINT]


Endelig nåede vi udgivelsesaftenen for årets sidste, men absolut ikke mindste [FINGERPRINT] udgivelse, Ulla Ryums 'Dengang Engang' - et eksistenspapir.
Det blev en fantastisk aften i selskab med en af landets absolut mest værdifulde forfatter(inder). Så klog og knivskarp i tekst og tale, at man må bøje sig i ærbødighed og respekt. Hør Ryum læse op af sit værk, hvor hun afbryder sig selv for at tale sig ud under, videre end værket selv, til et andet sted og så tilbage til teksten. Et nyt værk på værket er opstået. Et lydværk - et audiolingualt remix af forfatteren selv. Der var et intenst nærvær den aften på Underwood.

Alle bøgerne er nu ude i de litterære rum, så skynd dig til det nærmeste, og giv dig selv måske årets bedste julegave - gratis.

Ryums oplæsning fra udgivelsesaftenen:
UllaRyum'DengangEngang'.mp3
19:25 min
(17,6mb, 128 kbps)

Læs mere om forfatteren under forfattere

For dig som måtte gå forgæves efter et gratis eksemplar fra et af byens litterære rum, ja du kan snart finde værket som pdf under download


13. december 2009
TÆNKETANKEN CEVEA KALDER [FINGERPRINT] ET KOLLEKTIVT KUNSTVÆRK

Læs deres anmeldelse af Dy Plambecks 'Gudfar' i online-versionen af tidsskriftet Vision. Anmeldelsen står på side 34


http://issuu.com/cevea/docs/vision4_final__ny_web/35


8. december
DET SPIRER I BOGFORLAGENES UNDERSKOV

P1s nye 'Skønlitteratur på P1' inviterede [FINGERPRINT] i studiet fordi de gerne ville vide, hvilken betydning små, uafhængige forlag kan få for hvordan vi tænker litteratur.

Høre programmet her:

http://www.dr.dk/P1/Skoenlitteratur_paa_P1/
Udsendelser/2009/12/02093121.htm


 

02. december 2009
ULLA RYUM (f. 1937) ER NÆSTE

Efter 10 år udgiver Ulla Ryum nu igen.

Denne gang et lille, eksistentialistisk papir i 250 fingeraftrykssignerede eksemplarer. Gratis.

ulla Ryum 'dengang engang'
'Dengang Engang', layout: Kasper Kjeldgaard Stoltz, 2009

Udgivelsesreception:
UNDERWOOD INK i Ryesgade
16. DECEMBER 2009 KL. 17.30


Download præsentation og program her
Ulla_ryum_pressemeddelelse.pdf (448kb)


02. december 2009

KAN [FINGERPRINT] ÆNDRE PÅ FOLKS OPFATTELSE AF LITTERATUR?

 

Uffe SandUffe Sand i Antikvariatet på Amager. Foto: [FINGERPRINT]

På [FINGERPRINT] blev vi nysgerrige efter at finde ud af, hvordan et af de steder hvor man kan få fat i et [FINGERPRINT], har oplevet det at have disse små unikke tekster stående. Derfor tog vi ud til Antikvariatet på Amager der er ejet af Uffe Sand. At det lige var her, skyldes at Uffe ved begge udgivelser har ringet mindre end en uge efter at vi havde været ude at stille kassen, og meddelt at nu var den tom. Det gør Antikvariatet på Amager til det litterære rum i byen (hvor det er muligt at få fat i et [FINGERPRINT]) der absolut får hurtigst ”udsolgt”. Vi tog derfor ud til ham får at tale med ham om hans oplevelser omkring [FINGERPRINT].




Ved begge udgivelser er der ikke gået mere end en uge før du har ringet og meldt at kassen med [FINGERPRINT]s var tom. Det gør Amager Antikvariat til det litterære rum i byen (hvor det er muligt at få fat i et [FINGERPRINT]) der hurtigst får udsolgt - Hvad tror du det skyldes?

”Jeg tror at der er to hovedårsager til at hæfterne er forsvundet så hurtigt, dels at den (Fingerprint kassen) har fået en placering på disken, så samtlige kunder ikke har kunnet undgå at se den og derfor er blevet gjort nysgerrige, og så det faktum at der bor rigtig mange studerende på de nærliggende kollegier, og universitetet med dertil hørende litteraturstuderende.”

Hvordan har folks reaktion været på disse små, unikke tekstudgivelser? Og er det muligt for dig at sige noget om hvem det er der viser interesse for sådanne små skud koncentreret litteratur af etablerede danske forfattere?

”Reaktionerne har været ovenud positive. Folk har givet udtryk for deres glæde over at der er nogen der tager initiativ til at bryde det ellers lidt konforme bogmarked, og kommer med lidt nytænkning. Dem der har taget en af publikationerne har været en meget broget gruppe. Der har selvfølgelig været nogle samlere, der har set det som et lille unika i samlingen. Der har været de litterære (storlæserne, studerende, nørderne ;-) Der har så også været en gruppe som aldrig tidligere har læst noget af de pågældende forfattere, som bare har været nysgerrige da de har kunne se at det var overskueligt at læse, nogle som normalt kommer og køber triviallitteratur såsom Barbara Cartland, Nick Carter, Bill & Ben ol.”

antikvariatet Antikvariatet, Amagerbrogade 22. Foto: [FINGERPRINT]

Du har haft dit antikvariat her på Amagerbrogade i 25 år, så du har jo fulgt bogbranchen og folks læsevaner og interesse for litteratur over en længere periode. Er der alligevel nogle oplevelser omkring disse [FINGERPRINT] der har været nye for dig? Og tror du at [FINGERPRINT] på nogen måde kan påvirke folks opfattelse eller interesse for litteratur?

”Til at begynde med er det jo første gang at læsestoffet er gratis, det har en afgørende betydning for de litterære vanetænkere som ikke ville tage chancen og prøve noget nyt, hvis det kostede penge. Dernæst er det nyt for mig at der bliver skrevet efter nogle specifikke betingelser (manifestet) og at kendte forfattere skriver under nogle andre præmisser end de normalt gør og derfor også viser en anden side af deres litterære formåen.
Jeg er overbevist om at et projekt som [FINGERPRINT] kan ændre folks opfattelse af litteratur, fordi det bliver præsenteret for folk og når ud til et bredt publikum og møder læserne i øjenhøjde, uden at være for elitært og højtravende, alle kan være med uanset læsefærdigheder, tid, penge og socialt niveau.”


Udover at [FINGERPRINT] sigter på at give etablerede danske forfattere en mulighed for at udgive under mere umiddelbare og spontane betingelser, har vi jo også et ønske om, at vi er med til at gøre mindre mainstream forfatternavne mere tilgængelige for læsere der ikke normalt orienterer sig indenfor den smallere danske litteratur. Tror du det er muligt, eller er det typisk folk der i forvejen arbejder med litteratur på den ene eller den anden måde, der viser interesse for [FINGERPRINT]s bøger?

”De fleste har selvfølgelig været folk som i forvejen er litterært "indviede" men jeg vil tro at måske 20 % af dem der har taget et hæfte aldrig ville have stiftet bekendtskab med den pågældende litteratur/forfatter hvis ikke der havde stået en fin lille kasse med et gratis stykke læsestof. Det synes jeg er ganske flot og egentlig også lidt overraskende mange. Kunne man blot få 10 % af den samlede læserskare til at interessere sig for den smalle litteratur, så var det litterære atlas ganske anderledes....keep up the good work !”


 

Interviewet er bragt med tilladelse fra Uffe Sand, Indehaver af Antikvariatet på amager, Amagerbrogade 22, 2300 Kbh. S http://www.antikvariatet-dk.dk/


 

02. december 2009
GUDFAR ER KOMMET TIL NORDJYLLAND

Nordjyske har også fundet vejen til undergrundens litterære mekka, og har læst Dy Plambecks 'GUDFAR' med fornøjelse.
Læs selv:
http://nordjyske.dk/friii/boeger.aspx?ctrl=
10&data=163%2c3438374%2c5%2c3


 

06. november 2009
GUDFAR ANMELDT

BERLINGSKE TIDENDE INTERESSERER SIG (SOM DE ENESTE) STADIG FOR DE SMÅ UDGIVELSER

http://www.berlingske.dk/anmeldelser/sjaelden-treenighed


19. oktober 2009
DY KAN HØRES

Her er Dy Plambecks oplæsning på underwood, den 30 september 2009.
gudfar.mp3 (11 min./10,4 mb/)


19. oktober 2009
DY ER DIGITAL

Efteråret havde ført en mindre forkølelse med sig, der har sænket arbejdsprocesserne. Men nu er Dy Plambecks [FINGERPRINT] tekst 'Gudfar' lagt op til fri download her på siden. Find den under DOWNLOADS i menuen til venstre.
Kasserne rundt om i byen er tomme. Måske kommer der til at ligge et par ekstra hos Underwood en af disse dage.
Dem der ikke nåede at få sig et eksemplar, må downloade pdf.filen.


18. oktober 2009
FINGERKYS VIRKER

Det har været problemer med at downloade pdf.filen af Liv Mørks 'Fingerkys' under menuen DOWNLOAD. Det er nu ordnet.
God læsning



21. september 2009
[FINGERPRINT] #3 RELEASE
DY PLAMBECK
PÅ UNDERWOOD INK
30 SEPTEMBER KL. 20.00


Dy Plambeck 'Gudfar'. [FINGERPRINT] #3 Omslag af Svend-Allan Sørensen

NU KOMMER [FINGERPRINT] #3

Den næste forfatter i rækken af eksklusive [FINGERPRINT] udgivelser er også den hidtil yngste. Hun debuterede med Buresø-fortællinger i 2005, for hvilken hun også modtog Klaus Rifsbjergs debutantpris.

Nu har hun skrevet 'GUDFAR' - et levende portræt på ca. 2000 ord i A6 format, af bikeren Uffe i en enfoldig biker-kultur i 70’erne, der ved et tilfælde røres af noget andet end pølsefest og halvnøgne damer, og en mulighed for en ny forståelse af sig selv og verden viser sig.

UNDERWOOD INK. ONSDAG DEN 30. SEPTEMBER KL. 20.00

Traditionen tro vil det ske med pomp og pragt. Så kom og drik en bikerbajer og få dig et stykke ny dansk litteratur. Vi gir.

Aftenens program ser således ud:
- Præsentation af Dy Plambeck og udgivelsen 'GUDFAR'
- Fælleslæsning
- Oplæsning v. Dy Plambeck
- Helt fri litterær diskussion, god musik og åben bar.



23. august 2009
[FINGERPRINT] på TEKSTALLIANSE 2009


[FINGERPRINT] er just hjemkommet fra Tekstallianse 2009, der blev afholdt i litteraturhuset i Oslo. Arragementet der var arrangeret af bl.a. audiatur og Gasspedal var ment som et seminar/konference for små (hovedsageligt) nordiske forlag.
Der blev udstillet, vist frem, indgået aftaler, alt sammen for at styrke det nordiske sprogfællesskab og de litterære forbindelser og samarbejder på tværs af landene.
Meget inspirerende, og mon ikke der kommer helt konkrete produkter ud af sådanne møder?

l'Tekstallianse 2009 er i gang' l ørdag den 21. august 2009 i Litteraturhuset, Oslo
foto: [FINGERPRINT]


Vil du se flere billeder fra tekstallianse 2009, så gå ind i [FINGERPRINT]s galleri.


 



04. august 2009
FINGERKYS ANMELDT I BERLINGSKE


http://www.berlingske.dk/article/20090804/boeger/90804114/




26. juni 2009
MERE OMTALE


Denne gang er det hr. Kjerkegaard der er ude med fine ord. Læs dem her:

http://kjerkegaard.blogspot.com/2009/06/skriften-og-alle-dens-skumle-typer.html


 


24. juni 2009
ANMELDERSTABEN RØRER ENDELIG LIDT PÅ SIG!


Lars Bukdahl lægger et ord ind for Fingerkys på sin blog 'The Daily Avantguardian',læs hans kommentar her

http://www.weekendavisen.dk/blog/liv-moerk/lars-bukdahl/2009-06-23-blogdahl-daily-avantguardian-25


 


16. juni 2009
[FINGERPRINT] mp3

For dem der ikke nåede at høre Morten Søndergaards og Merete Pryds Helles intense oplæsning af Liv Mørks legitimationspapir 'Fingerkys', kan oplæsningen nu downloades her som mp3.
Der er ikke noget så fantastisk som at gå gennem byen med levende poesi i ørerne.
Værgsgo!

Fingerkys.mp3(26:24 min./26 mb)

(Højreklik på linket ovenfor, og vælg 'gem link som...')



11. juni 2009
LIV MØRK ØJNEDE SIN CHANCE
TIL AT UDEBLIVE


Liv Mørk
Merete Pryds Helle og Morten Søndergaard med sorte fingre. Foto: [FINGERPRINT]

Så er den 'instante' litteratur igen sluppet løs med pomp og pragt. Merete undskyldte at Liv Mørk ikke var mødt op, men hun har det svært med mange mennesker, og derfor kom de i stedet. De leverede til gengæld en fantastisk oplæsning sammen, og de knappenåle der faldt på gulvet fik alle til at vende sig af irritation.
Kufferten tømtes, ligeledes gjorde flaskerne med vin, og resten af aftenen sørgede DJ Hormuz Mentor at Mac'e med musikken og cigaretterne blev trukket frem.
[FINGERPRINT] #2 er en realitet!

Se flere billeder fra aftenen på underwood.

Hvis du ikke var på Underwood, så kan du, hvis du er hurtig, finde et [FINGERPRINT] #2 et sted ude i byen. Se kortet i bunden af siden for hjælp.




09. juni 2009
[FINGERPRINT] i P2


I morgen på udgivelsesdagen af [FINGERPRINT] #2, er [FINGERPRINT] i P2 Kulturnyt live kl 15.30, til en snak om forlaget.
Så tune ind og lyt med - en god opvarmning til det store brag kl. 20.00 på underwood.
Hør det her:
http://www.dr.dk/p2/kulturnyt


02. juni 2009
RELEASE PARTY [FINGERPRINT] #2


Liv Mørk 'Fingerkys' [FINGERPRINT] #2

Så udgiver [FINGERPRINT] igen et stykke sublimt 'Instant Litteratur'
Vi kan nu afsløre at værket er skabt af pseudonymet Liv Mørk, hvor bag Morten Søndergaard og Merete Pryds Helle står.
De har sat deres fælles pseudonym i stævne og skabt en helt ny genre til formatet: legitimationspapiret.

Udgivelsesfesten kommer manifestet tro til at foregå med pomp og pragt på

UNDERWOOD INK.
RYESGADE 30 A
2200 KØBENHAVN N

ONSDAG DEN 10. JUNI KL. 20


13. April 2009
STOR LITTERATUR TIL INGEN PENGE
En forsinket, men meget positiv anmeldelse af [FINGERPRINT] #0 og #1 er kommet i Berlingske - også med indbygget kritik af Kim Skottes anmeldelse fra politiken.
Læs den her:
http://www.berlingske.dk/article/20090413/boeger/704130083/



19. Marts 2009
GOD LITTERATUR FÅR HURTIGT
BEN AT GÅ PÅ.

Her en uge efter udgivelsen af de første [FINGERPRINT]s, forlyder det fra mange af de litterære rum i byen hvor det var muligt at finde et [FINGERPRINT], at kasserne er tomme.
Men til den trængende skulle der stadig være et par eksemplarer tilbage på hovedbiblioteket og i Booktraders. (se kortet)

Vi kan samtidig tilføje, at vi heller ikke har flere på lager. Så det var det. [FINGERPRINT] er i omløb. Litteraturen er sluppet løs.

Til jer der ikke fik; det er muligt at læse [FINGERPRINT]s udgivelser #0 og #1 som pdf.filer. Med forfatternes tilladelse har vi lagt selve teksten ud her på siden til download. Find det under menuen DOWNLOADS ude til venstre.

15. Marts 2009
OMTALE!


Læs Politikens reportage fra udgivelsesfesten på Underwood
hvis du var en af de uheldige der ikke kom.




Eller Kim Skottes anmeldelse af de to funklende hæfter:

FÅ DIG ET KICK I 5A MED MADSEN OG STOLTZ


13. Marts 2009
OMTALEN ER NÆR...


Tue Andersen Nexø har ladet ordet falde om [FINGERPRINT] på sin blog. Tak for det.

http://www.information.dk/blog/tue-andersen-nexo/185335


Ligeledes har Bukdahl. Tak for det.

http://www.weekendavisen.dk/blog/bukdahl/lars-bukdahl/2009-03-11-blogdahl-daily-avantguardian-2



12. Marts 2009

SÅ VAR DER [FINGERPRINT] UDGIVELSESFEST #1
MED POMP OG PRAGT

Aftenen forløb forrygende. Der var rygende varmt som standard og folk stod som sild i en tønde. Tilgengæld lavede Viggo en mesterlig opførsel af sit drama i én akt. Og Kristina Stoltz red over sin lyriks rablende land på ryggen af Solborg og Banke.
Kufferten med [FINGERPRINT] udgivelse #0 og #1 blev hurtigt tømt. For dem der ikke fik et eksemplar; gå ud i byen og find det. Først til mølle. Kig på kortet. God Jagt.

Kristina Stoltz læser. Foto:[FINGERPRINT]

This text will be replaced by the flash music player.
Liveoptagelse fra Underwood ink. af 'Hjemstavn nr. 13'
Copyright 2009, Stoltz, Solborg og Banke
(22 min. mp3 - 128kbps)
Kristina Stoltz (Vokal/lyrik),

Mark Solborg (Guitar),
Anders Banke (Clarinet, melodica, o.a.)

1. marts 2009

DOBBELT [FINGERPRINT]-RELEASE PÅ UNDERWOOD INK. ONSDAG DEN 11. MARTS
#1 #0

Kl. 20 udkommer [FINGERPRINT]s to første udgivelser. 'Ønskebarn' et drama i én akt af Viggo Madsen, og festskriftet 'Hjemstavn Nr. 13' af Kristina Stoltz
Det kommer til at foregå med pomp og pragt på bogbaren Underwood Ink i Ryesgade.

Aftenens program ser således ud:

- Præsentation af forlaget

- Fælleslæsning

- Oplæsning af Viggo Madsen

- Oplæsning af Kristina Stoltz m. Mark Solborg på guitar og Anders Banke på clarinet

- Jazz session ved Mark Solborg og Anders Banke

- Helt fri litterær diskussion og glædesfyldt åbningsstemning

[FINGERPRINT] og Underwood Ink byder naturligvis velkommen med et glas vin samt nummererede og fingeraftrykssignerede eksemplarer af de to fantastiske publikationer.

28. februar 2009

INSTANT LITTERATUR I BYEN


[FINGERPRINT]s udgivelser er underlagt manifestet af september 2008.
Læs manifestet her

.......................

[FINGERPRINT] har til hensigt at udgive fuldstændige, unikke fiktioner der kun tager en kop kaffes tid at læse til ende. Gratis.
læs hvorfor her

......................

[FINGERPRINT] udvælger etablerede danske forfattere, men så gør de heller ikke mere.
læs hvorfor her

.......................

[FINGERPRINT]s udgivelser udkommer kun i et begrænset antal og kun 4 gange om året. Til gengæld er de gratis.
læs mere

........................


Poesiens hus
STANDART

Literaturhaus
Møllegades Boghandel
Underwood Ink.
Afsnit P
Hvedekorn
Ildfisken
Den blå Port
Vagant
Banana split
Øverste Kirurgiske
Oplysningskontoret
Litlive
Det Poetiske Bureau
Basilisk
Arena
Apparatur
Adressens forlag
Stern und Spielplatz
Forlaget 28/6
Forlaget Bebop
Århus Litteratur festival
Sentura
Oei
Gasspedal



Vis stort kort

 


non-profit forlaget [FINGERPRINT] - fingerprint.forlag@gmail.com - CVR-nr.: 31911176